Vi skal også tale om de svære ting

Vinder af Vild med dans - Morten Kjeldgaard - finder det vigtigt at være åben også om de svære ting i livet. Det indebærer snak om glæden ved dans, men også om at miste sin far og at være homoseksuel.
24-10-2017 08:01:50

Mistede sin far

Og den glæde og positivitet, der er i dansen og musikken, har han haft behov for at søge tilflugt i mange gange det seneste år.


- Jeg mistede min far i februar sidste år, og det har været svært, siger han.
- Men jeg har besluttet, at jeg vil lære at leve med tabet. Acceptere det kommer jeg nok aldrig til. Men jeg skal leve videre, og det skal være på en god og ordentlig måde.


En af de vigtige beslutninger i den proces har været at være åben omkring både farens sygdomsforløb - men også omkring hans død og sorgen der fulgte.


- Da jeg fik at vide, at min far var meget syg af kræft, var vi i gang med »Vild med dans« og var nået til program fire. Min første reaktion var, at det var der ingen, der skulle vide. Jeg kunne ikke lige holde en konfrontation med emnet ud. Så det var en beskyttelse af mig selv, at ingen måtte vide det.

Sæt ord på tanker

Dog ændrede Morten Kjeldgaard mening i forbindelse med Knæk Cancer-ugen.
- Jeg indså, at der ikke kom noget godt ud af at holde det hemmeligt. Snarere tværtimod. Det er så vigtigt, at vi får sat ord på vores tanker, at dele med andre. Det hjælper os selv, og er vi heldige, kan det måske også være til hjælp, støtte og inspiration for andre.


Og fordi Morten Kjeldgaard har taget en aktiv beslutning om, at hans fars død, og den sorg og følelse af tomhed, der følger for de efterladte, ikke skal forties og være noget, han ikke har lyst at tale om, så kommer vi hurtigt ind på emnet, og lader for en stund de emner, der ligger lige for, de emner der rummer glæde, liv og musik ligge, og udveksler i stedet erfaringer og oplevelser om det at miste en forælder i fuld enighed om, at det er vigtigt at få sat ord på sorgen. Både for en selv, men også for at afmystificere den del af livet, som er en så uhyggelig uundgåelig del.


- Jeg vil ikke holde for mig selv, at tabet af min far har påvirket mig voldsomt.
- Sygdomsforløbet med diagnose, kemoterapi, scanninger, hårtab, og adskillige sygehusindlæggelser var så ubehagelig en oplevelse, at der er behov for støtte. Det er vigtigt, at vi taler om og med hinanden om de store og barske ting i livet, og det at miste en forælder eller et andet nært menneske, det er altså af afgørende betydning, og det skal have den plads, der er behov for, siger han.


- Når man mister en forælder, mister man en vigtig del af sin historie. Og når man samtidig oplever, at ens forældre ikke blev gamle, så tror jeg, at man bliver endnu mere bevidst om, hvad de gav og kunne have givet.



Er man homoseksuel, er man homoseksuel - hvad enten det er som lesbisk eller bøsse. Man kan forsøge at fortrænge det og leve efter de normer, der er mest almindelige. Nogen lykkes det for. Andre ødelægger sig selv, for at leve op til nogle standarder, de ikke kan honorere.

Homoseksuel

Og vi kan lige så godt tage den med det samme. Det der med at være homoseksuel. For fordommene er mange og forventningerne til, hvad han er for en fyr, formentlig ligeså. Men alt andet lige er han bare en almindelig 32-årig mand, med de hverdagsudfordringer, tanker og drømme, mange af os andre også har. 

En 32-årig mand der dog er så heldig at være blevet begavet med en evne, der også er noget, han elsker, og som gør ham i stand til at kalde det sin levevej. 

Morten Kjeldgaard er professionel danser. Efterhånden en fast del af staben i tv-programmet »Vild med dans« og medvirkende i musicals og teaterstykker rundt omkring på de danske scener. 

Og så virker han som en sympatisk, imødekommende, lidt genert og dog åben person, der denne tilfældige formiddag har sat sig på en stol overfor mig, klar til at blive interviewet om glæden ved det, han laver, men også om de fordomme, han selv har skullet kæmpe med, accepten af at være den han er, og om tabet af en far, der døde alt for tidligt.

Kontrol over kroppen

Men allerførst tilbage til fordommene. For Morten Kjeldgaard vil gerne slå et slag for især de drenge, der nyder at gå til dans, og som finder en glæde ved musikken og kontrollen over egen krop.

- De er faktisk nogen af de sejeste, for de tør gå imod forventningerne og lytter i stedet til, hvad de finder glæde ved. Det er modigt og godt gået, siger han.

- Der er ingen tvivl om, at dans og andre kreative fag appellerer til drenge, der har god kontrol over deres bevægelser og kan føle rytmen og glæden i musikken. Og det er heller ikke en hemmelighed, at vi er mange homoseksuelle dansere. Men det er altså ikke noget, man bliver, bare fordi man går til dans, understreger han og fortsætter: 

- Se blot på sportsgrene som kvindefodbold og håndbold, eller kig på vores politikere. Det er faktisk udelukkende i mændenes holdsport, at der er homofobi. Det tillades ganske enkelt ikke.

- Er man homoseksuel, er man homoseksuel - hvad enten det er som lesbisk eller bøsse. Man kan forsøge at fortrænge det og leve efter de normer, der er mest almindelige. Nogen lykkes det for. Andre ødelægger sig selv for at leve op til nogle standarder, de ikke kan honorere. Men det er altså noget, man er, og ikke noget man bliver, bare fordi man går til enten dans eller eksempelvis fodbold, fastslår Morten Kjeldgaard.

Blev sendt til dans

Morten Kjeldgaard begyndte selv at danse som 10-årig, efter opfordring fra moren, der godt kunne se, at det var dér, interessen lå, og at hendes søn aldrig kom til at finde glæde ved fodbolden, som mange andre jævnaldrende drenge.

- Jeg havde længe problemer med at acceptere, at det var sådan, det var, siger Morten Kjeldgaard.

- Jeg ville så gerne bare være lige som de andre. Havde faktisk slet ikke lyst til at gå til dans, selvom jeg konstant dansede rundt derhjemme og øvede mig i alt det, jeg så, andre gøre.

- Det krævede en del overvindelse at begynde. Men jeg elskede det fra begyndelsen, og jeg fandt hurtigt ud af, at jeg var god til det.

Læs hele artiklen i FrilandssLIV uge 10