The Book of Mormon er grænseløs

The Book of Mormon er grænseløs, catchy og et musicalsk hit – men også særdeles meget direkte i sit sprog. ****
16-02-2018 08:00:45
Åbningsnummeret i Det ny Teaters nye store satsning The Book of Mormon, er ubeskriveligt morsomt, og sætter standarden for resten af musicalen, der stærkt ironisk, respekt- og grænseløst blander religion, seksualitet, fordomme, fanatisme, loyalitet, og kulturforskelle.
Lad det derfor også indledningsvis være skrevet, at har man sarte nerver, har svært ved et særdeles råt, ligefremt sprog, hvor sprogets i anførselstegn værste gloser anvendes, eller kan man ikke se noget ironisk i førnævnte cocktail, så skal man ikke se The Book of Mormon.
Omvendt kan man li´ sort humor, undskyld udtrykket, en stor del af musicalen foregår i Afrika, a la Monty Python, og cult tv-tegneserien South park, vil man få sig mangen godt grin.
Musikalsk er hele The Book of Mormon et hit: Selvom de færreste kender musikken i forvejen, er den så catchy, så ørefængende, at man føler, man altid har kendt den.
I hovedrollerne som de to udsendte mormoner, ældste Price og ældste Cunningham, ses Silas Holst og Carsten Svendsen, hvor især sidstnævnte brillerer. Carsten er uomtvisteligt et af tidens sjoveste musikalske talenter.
Mens Ældste Price er den stærkt troende, der holder sig til Mormons bog, er det anderledes med ældste Cunningham, der end ikke har læst bogen – den er så kedelig, siger han. Derfor brygger han lidt uforvarende løgn på løgn, den ene løgn tager den næste med sig, for at omvende afrikanerne til at blive gode mormoner, og naturligvis afsløres næsten alt til sidst.
Det sker, da afrikanerne opfører et teaterstykke til ære for missionspræsidenten, der kommer for at se, hvor godt det er gået med omvendelsen af afrikanerne, og hvor de viser, hvad de har lært af ældste Cunningham
Løjerne i denne del af forestillingen føres an af Nabulungi, en ung frisk pige spillet på premiereaftenen af Lea Thiim Harder. Det med en charme og en stemme, som alle kan glædes over.
Ubeskrivelig morsomt er nummeret Mand dig op, hvor praktisk taget alt får et tvist og en omgang med grovfilen, men som alle i ensemblet til sidst synger Mand dig op!
Der er masser af ironi, bid, og spark i forestillingen, og et lille gran af sandhed eller? For kan tro flytte bjerge?
I The Book of Mormon, går man til grænsen og lidt, nogle vil mene, meget, over. Spørgsmålet er om nogen ville turde skrive en tilsvarende musical om visse andre religioner? Skræmmende tankevækkende.
The Book of Mormon er skrevet af Trey Parker og Matt Stone, der står bag South Park, mens musikken er komponeret af Robert Lopes. Den engelske og amerikanske opførelse har vundet masser af internationale priser.