Minder vækker glæde

I Den gamle By i Aarhus kan demente besøge erindringslejligheden indrettet som tilbage i 1950’erne. FrilandsLiv var med, da tre demensramte kvinder tog turen tilbage til deres barn- og ungdom. Et rørende og livsbekræftende gensyn.
16-01-2018 09:18:36

Der er en summen af liv og klargøring, til der kommer gæster. Tre nydeligt klædte kvinder i 50’er inspireret tøj sværmer omkring og finder kagegafler, lagkagekniv og fade frem, alt imens kaffen løber gennem filteret og ned i den smukt blomstrede porcelæns kaffekande.

Om få minutter ankommer Alzheimerforeningen med tre demensramte ældre kvinder. Anledningen er fejring af den enes 85 års fødselsdag. Men overordnet set er anledningen også, at de tre kvinder skal bringes i omgivelser, der kan formå at vække deres erindring, så talen går frit og genkendelsesglæden forhåbentlig er stor.

Vi befinder os i Den gamle Bys erindringslejlighed. Her er alt indrettet, som var det i midt 50’erne og lejligheden fiktivt beboet af en ung familie – far, mor, datter og lille ny på vej. Her finder vi Valo-vaskepulver, blåelse, Det Bedste på farens natbord og lækre syltesager i fadeburet. Vi beundrer datterens skønne kjoler, mindes sagogrød og nyder den velkendte duft af eau de colognen 4711. Snakken går og humøret bliver hurtigt højt.

Tilbage i ungdommen

De tre kvinder - Lizzie, Kirsten og Ivy - er alle demensramte og kæmper hver dag med situationer, hvor de ikke kan huske, hvorfor de er der, eller hvad de ting, de omgiver sig med, skal bruges til.

I erindringslejligheden er de pludselig tilbage i deres barndom og ungdom. De mindes og husker. Og sproget, der måske kan være svært at finde frem i hverdagen, finder langsomt frem mellem læberne og påvirkes af lysten til at fortælle om egne oplevelser fra den gang.

Stemningen er rørende og fantastisk. Intens og alvorlig. Og man er ikke i tvivl om, at fødselsdagskaffens gæster får en oplevelse og en dag, hvor de for en stund er dem, de var, inden demensen satte ind.

- Det er tydeligt, at et par timer her i erindringslejligheden er en positiv oplevelse for alle, siger Conny Flensborg, der arbejder som frivillig i Cafe Hjerterum i Aarhus, hvor der hver onsdag er aktiviteter for demente, og hvor aktiviteten denne onsdag, er et besøg i Den gamle By.

- Se nu for eksempel Kirsten. Hun har efterhånden svært ved sproget og er meget stille, når hun er hjemme på plejehjemmet. Men her blomstrer hun.

Og ja, det er tydeligt. Kirsten blomstrer. Især de små kjoler, familiens lille datter forventes at danse rundt i, begejstrer og Kirsten folder hænderne i benovelse over, at noget kan være så sødt. Bamser og dukker bliver vendt og drejet og sproget bliver – i hvert fald for mit øre – mere og mere tydeligt.

Især da jeg – grebet af stemningen – viser hende et foto af min lille pige, der uden de store krav til fantasien kunne være den lille pige, der iført de smukke kjoler glædeligt kunne lege med de velholdte bamser, er al forglemmelse om tale pludselig væk.

Kirsten er lige midt i det, og hun glædes over min lykke over, at være mor til et yndigt lille pigebarn, og hun glædes over egen lykke. For hun husker. Husker egne børn og egen glæde ved at lege. Hun huske og fortæller.

- Vi oplever hver gang, at vi er her, at de demente bliver glade. De genfinder erindringen og de der måske ikke har så meget sprog i dagligdagen, kan pludselig fortæller i sætninger, det er længe siden, vi sidst har hørt, siger Conny Flensborg.

- Og også når vi for eksempel finder sangbøgerne frem, så synger de som oftest med for fuld hals. De gamle tekster ligger på rygraden.

Katinka giver livsgejst

Og ja, der bliver sunget. Især da valget falder på »Katinka Katinka« vækker det glæde og sangiver. Selv mellem vers og omkvæd bliver der trallet med på rytmen og armene dirigerer lystigt sangen i glæde.

Der kæmpes måske lidt med at læse teksten i de vers, hvor erindringen ikke lige slår til, men glæden i øjnene og livsgejsten i stemmen er ikke til at tage fejl af.

- Det er en fornøjelse, smiler Conny Flensborg.

Over 80.000 lever i dag med en demenssygdom. Ifølge Conny Flensborg kan gymnastik, fællesfrokost og hjernegymnastik udsætte skaderne.

- Vi oplever, at de demente får det bedre, når de besøger os i cafeen. Vi mødes hver onsdag og starter dagen med lidt gymnastik. Derefter nyder vi frokosten sammen og træner hjernen på forskellig vis.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at dagen er til glæde og gavn for os alle, siger hun alt i mens Lizzie, Kirsten og Ivy begejstret genkender mere af lejlighedens inventar og samstemmende siger tak for et par skønne timer, inden de trætte tager hjem igen. Klar til nye udfordringer og endnu mere fødselsdagsfejring for 85 årige Lizzies vedkommende.