Marie Frank: Livet inspirerer

Marie Frank - landskendt tilbage i 1999, hvor hun storhittede med albummet Ancient Pleasures - flyttede i 2010 til midtjyske Langå. En beslutning familien aldrig har fortrudt.
24-01-2018 14:36:07
- I forhold til nogle af de andre byer, der ligger smukt her langs Gudenåen, tænker jeg, at der er lidt mere hillbill over Langå. Husene koster ikke helt det samme, og vi er måske ikke så homogen en flok. Jeg kan rigtigt godt lide mangfoldigheden, siger hun uden anstrøg af tvivl.
Marie Frank flyttede fra Aarhus til Langå i 2010 og har ikke fortrudt en eneste dag.
- Selvfølgelig skulle vi lige vænne os til pulsen og menneskene, der lever her. Men sådan er det vel altid, når man river teltpælene op, og placerer dem et andet sted? Så skal der lige tilpasses lidt kanter og bundfældes lidt indtryk, siger Marie Frank og mindes sin overraskelse over egen rolle som mor i børnehaven.
- I Aarhus følte jeg mig klart i kategorien »afslappet mor« og gik ikke så gevaldigt meget op i institutionernes sukkerpolitik. Og pludselig så man så mig, efter at være flyttet til Langå, være den mor, der insisterede på, at min søn ikke skulle udsættes for de sukkermængder, der blev serveret, og at der måtte indføres en sukkerpolitik.
- Det havde jeg ikke lige set kommer, siger Marie Frank, og fremhæver situationen som den største forskel i kulturer.
 

Storhittede med debutalbum

Marie Frank storhittede med sangen Symptom of my time tilbage i 1999 og modtog året efter hele fire Grammyer for sit debutalbum Ancient Pleasures.
- Jeg var heldig at udgive nogle sange på et tidspunkt, hvor der ikke var andre, der lavede noget lignende i Danmark. Ude i verdenen var der jo masser af piger med guitarer, men herhjemme, var jeg en af de første. Jeg var simpelthen heldig og ramme en lyd, der lige fængede der i 1999, siger Marie Frank, der med ét var verdensberømt i Danmark og faktisk også i store dele af verden med flere ørehængere, eksempelvis Under the water. Ørehængere der stadig huskes den dag i dag, og som mange af os, der var med i 90’erne, kan synge med på for fuld hals.
 

Rejser og gadesang

Nu sidder hun så der i sit køkken. Er blevet knap 20 år ældre. Har fået mand og børn og bor i det skønneste hus med den skønneste beliggenhed og udsigt over søen i stationsbyen Langå små 30 minutter i tog fra Aarhus.
Hende der efter endt studentereksamen forlod hjembyen og slægtsgården i Løvskal på den gamle landevej mellem Viborg og Randers og blaffede sig rundt i Europa på må og få.
- Jeg var ikke så bekymret for, hvor turen tog mig hen. Om det var Paris eller London. Det var ligegyldigt. Der er oplevelser alle steder. Og jeg fandt hurtigt ud af, at jeg kunne leve lidt fra hånden til munden ved at spille på gader og stræder.
Marie Frank smiler ved tanken.
- Det var en god tid og en god uddannelse både menneskeligt og musikalsk. Jeg planlagde ikke meget. Mødte skønne mennesker og sang mig frem gennem livet, griner hun, der især ligger vægt på de muligheder, det gav hende for at afprøve nye sider af sig selv og musikken.
- Jeg kunne eksempelvis synge det samme vers igen og igen og øve mig i, hvordan jeg udtrykte nuancerne i teksten. Det var enormt lærerigt og givtigt, og jeg fik på den måde opbygget mit indre persongalleri, præcis som en anden skuespiller.
 

Mor og kunstner

Marie Frank mødte i 1999 Anders Pedersen, der i dag er hendes mand.
- Anders mødte jeg på baren Tonic på Lower Eastside i New York. Han var på ferie. Jeg havde i mellemtiden mødt mit band hjemme i Danmark, havde fået en pladekontrakt med et stort multinationalt pladeselskab og var endt i New York på en dramaskole, mens jeg færdiggjorde sangene til debut-
albummet.
- I New York mødte jeg producerer Daniel Wise, hvilket resulterede i, at jeg fik bandet fløjet over, og vi indspillede albummet Ancient Pleasures i de sidste måneder af 1998 i hans studie på Manhatten.
- Vi var netop blevet færdige med indspilningerne, og bandet var fløjet hjem til Danmark igen. En aften faldt jeg i snak med Anders.
- Vi har været sammen siden, og har nu to børn – Viggo på 10 år og Molly Johanne på 6 år, fortæller Marie Frank om manden i sit liv, der selv er musiker og udover at spille i Marie Franks band også spiller i Powersolo og har sit eget band The DeSoto Caucus.
At den flyvske udadtil lidt rebelske gadesanger fra Århus skulle ende med familie i provinsen, var måske ikke set af mange. Men Marie Frank ser det nu som en meget naturlig beslutning.
- Jeg er faktisk lidt af en hjemmefødning, og det er vigtigt for mig, at være tæt på min familie og andre mennesker, jeg holder af.
- Og når man så får børn, så sker der altså også noget med en. Man bliver tvunget i et andet gear, end hvis man kun har sig selv at sørge for. Og så er der en masse praktiske ting, der skal passe sammen, siger hun og henviser til ønsket om at flytte tættere på bedsteforældrene.
- Mine forældre er skilt, men bor stadig tæt på hinanden med nye partnere, så der har vi to hold bedsteforældrene inden for ganske kort afstand. Og vores farmor bor på Fyn og hjælper ofte, når vi spiller der eller på Sjælland. Det passer perfekt for os og børnene, smiler Marie Frank ved glæden over de relationer, børnene opbygger med deres bedsteforældre.
- Farmor bor i bofællesskab og viser dem den side af livet. Mormor tager dem med ud i folkevognsrugbrødet, og
bedstefar besøger de på slægtsgården, hvor det er jagt og fiskeri, der er de helt store interesser. Vi kunne ikke ønske
os det bedre, siger hun og dvæler for en stund ved sit barndomshjem.
- Min far bor stadig på gården, ligesom min bedstefar og oldefar har gjort. Jeg har et helt specielt forhold til det sted, og mindes med glæde min barndom med heste i stalden og meget frihed.
Marie Frank har svært ved at slippe tanken om, at gården en dag skal sælges, og en anden familie have deres daglige gang der.
- Det er en svær tanke for mig. Et eller andet sted dybt i mit hjerte vil jeg så gerne, at den bliver i familien.
- Men det er svært. For vi er også så helt ekstremt glade for at bo her i Langå med de muligheder, det giver. Så som altid, vil et tilvalg være et fravalg et andet sted, og lige på den her front er jeg ikke sikker på, at vi har lyst til at ofre det, det vil kræve.
- Og desuden er Anders for høj til at gå under bjælkerne i stuehuset, griner Marie Frank.
 

Hestepige i blodet

Marie Franks barndom og ungdom bestod foruden musikken af familiens mange heste, da de boede på en rideskole. Især spring havde hendes interesse.
- Jeg elskede det. Vi havde en stor stald, egen ridebane, og min mor var tit med til stævne i weekenderne, så jeg ikke skulle undvære det, jeg holdt så meget af. Det var skønt, og jeg kan godt en gang imellem drømme mig tilbage på hesteryg.
- Jeg ender nok på en islænder en dag, siger Marie Frank, der en gang imellem har været heldig at låne en islænder og nydt turene i fulde drag, men bare ikke synes, at tiden er til det, det kræver at have sin egen hest.
 

Fri for planlagt leg

- Anders og jeg boede i den skønneste lejlighed inde midt i Aarhus. Men da Viggo blev omkring de to år, kunne vi mærke et behov fra ham om at komme mere ud. Et behov vi ikke følte, vi kunne udfylde godt nok.  
Marie Frank henviser til de daglige ture på legepladsen, der var nødvendige at planlægge for, at sønnen kunne komme uden for lejlighedens fire vægge.
- Vi syntes simpelthen, at det var for hårdt det der med at skulle lufte Viggo på legepladsen og så sidde der og vente på, at han havde leget færdigt. Vi trængte til at kunne slå dørene op og gå direkte ud. Vi trængte til, at Viggo kunne slippes løs i vores egen have, og at vi samtidig kunne hænge vasketøj op, lave mad eller andet, så det at passe ham ikke på samme måde, blev så planlagt, som vi syntes det blev i lejligheden inde midt i byen.
 

Bents hus gik i hjertet

At valget lige faldt på Langå, var ifølge Marie Frank lidt af et tilfælde.
- Jeg var gravid igen og må have været ramt af en hormonrus af en eller anden art. Vi havde slet ikke planlagt at skulle flytte endnu. Blot talt om, at det nok blev nødvendigt en dag. Men pludselig havde jeg arrangeret et møde med en lokal ejendomsmægler, der skulle vise os forskellige boliger i området.
- Jeg inviterede simpelthen Anders med på en boligdate og troede, at vi skulle have en del flere af dem.
- Anders var en smule knotten over det, for han mente jo ikke, at vi sådan kunne bruge ejendomsmæglerens tid, når vi overhovedet ikke var interesseret og da slet ikke i Langå, som vi ikke kendte på forhånd.
- Jeg fik ham dog overtalt, og vi mødtes med ejendomsmægleren, der hurtigt spottede, at vi ikke helt vidste, hvad det var, vi ville. Så hun tog affære og bestemte, at vi skulle med op og se Bents hus.
Marie smiler ved tanken.
- Det var en oplevelse. Bent var en ældre mand, der havde boet alene nogle år efter, at hans kone var død. Jeg plejer at sige, at vi kom ind i en cigaræske. Der var træ på vægge og lofter og her var voldsomt hyggeligt, fordi Bent havde samlet gennem et helt liv. Tidsskrifter, plakater, mange bøger og gamle fyldte syltetøjsglas. Masser af atmosfære, men alt var mørkt, grunden var tilgroet, her var uisoleret, råt og lidt dunkelt.
- Jeg må indrømme, at jeg havde lidt svært ved at se, at det var det her, der var vores drømmehus. Især fordi vi havde aftalt, at hvis vi skulle flytte, skulle det højest kræve, at vi skulle male væggene. Det var ikke helt tilfældet her.
- Men det sjove var, at Anders var helt solgt. Han kunne se vores liv her. Han kunne flytte ind med det samme. Jeg var lidt mere afventende, men må indrømme, at Anders fik hundrede procent ret. Vi kunne sagtens flytte vores byliv ind i huset.
Marie Frank griner sit hjertelige grin og viser det charmerende mellemrum mellem fortænderne.
- Vi har renoveret fra yderst til inderst. Har fået det lige, som vi ønsker, og elsker at bo her, fastslår hun og understreger, at roen og hverdagslivet passer dem fint.
- Men engang imellem er det da nødvendigt, og særligt i de lange, kolde måneder, at man evner at holde sin egen fest. Her er jo ikke umiddelbart så mange tilbud som i byen, men jeg synes nu ikke, vi mangler det. Vi fylder hverdagen så fint alligevel, og så skaber vi bare festen selv.
 

Har flyttet venner med

Flere af Marie og Anders’ venner er fulgt efter og har rykket teltpælene op fra en af storbyerne og til Langå. 
- Jeg er meget aktiv i boligsøgningen, siger Marie Frank.
- Så snart der er et dejligt hus til salg, så glemmer jeg ikke at fortælle vores venner om det. Det kunne jo være, at de blev fristet, smiler hun.
På den måde bor der efterhånden en del musikere i Langå, hvilket blandt andet har resulteret i åbningen af »Station K« i den gamle tomme stationsbygning, hvor der er øvelokaler, et kontorfællesskab for musikere og andre kreative sjæle, samt åbne rum til sociale sammenkomster og små koncertarrangementer. Et sted for kreativt iværksætteri, som Marie Frank kalder det.
- Vi får skabt en musisk legeplads, griner Marie Frank med en glød i øjnene, der ikke skjuler, at hun er endog meget begejstret for stedet.
- Det er jo en skøn mulighed, vi har givet os selv med sådant et miljø. Også i forhold til at øve med bandet. Efter, at vi er blevet ældre, og de fleste af os har fået familier, kræver livet jo lidt mere planlægning og knap så megen tilfældighedernes spil. Og så er det rart at kunne trække noget at sit arbejdsliv tættere på sit hjem, og ikke skulle rejse efter alting.
- Og et langt stykke hen ad vejen er det da klædeligt at være mere tjekket og efterhånden kunne prale af, at nu er der styr på det der forældreintra, bare som et eksempel.
Marie Frank dvæler lidt ved udviklingen og minder om, at hver ting har sin tid.
- Det er vel også det, der er det smukke ved livet. At vi udvikler os og danner os som mennesker, alt efter hvor vi er i livet og verden. Det er også det, der inspirerer mig i mine sange. Livet generelt. Hvad er det, der sker inden i en. Hvad gør familielivet ved mig? Mine børn? Kærligheden til min mand?
- Det kan der skrives mange sange om, siger Marie Frank, der allerede med sidste plade, der var hendes første på dansk, berørte emnerne om de bittesmå overgange i livet, der bliver til store bevægelser, og som hun frem i tiden stadig vil lade sig inspirere af og videregive til os andre ved koncerter rundt i landet.

 

Station K
■ K for blandt andet kontor, kreativitet, kaffe og knudepunkt.
■ Skabt af en gruppe ildsjæle med henblik på at skabe et dynamisk arbejdsmiljø og samtidig bringe nyt liv til den tomme stationsbygning og på den måde præge byens ansigt udadtil i positiv retning.
■ Planen er at skabe rammerne for et kulturelt og kreativt samlingssted, der blandt andet indeholder professionelt kontorfællesskab, møde- og arbejdsrum for kreative erhverv, produktionsfaciliteter for lokale musikere og et ungdomsspor til vækstlaget af musikere i nærområdet samt musikskole.
■ Det professionelle øvelokale anvendes af musikere fra flere professionelle orkestre, blandt andet The DeSoto Caucus, Klondyke, Sorten Muld, Nive Nielsen & The Deer Children og Marie Frank.

 

Udgivelser
■ Ancient Pleasures 1999
■ Vermilion 2001
■ Swimmingly 2003
■ Where the wind turns the skin to leather 2005
■ Pop your wheeze 2010
■ Kontiuna (første udgivelse på dansk) 2015
■ Lillefredag i provinsen 2017.
Forventer færdigproduceret plade
i efteråret 2018

 

Koncerter
■ 9. februar, 20.30
 Ramsø Musikhus, Ramsømagle, Gadstrup
■ 1. marts, 20.00
 Bastionen, Nyborg
■ 9. marts, 20.00
 Plantagehuset, Thisted
■ 10. marts, 20.00
 Badeanstalten, Slagelse Musikhus, Slagelse
■ 14. april, 20.00
 Ramazang, Bogense

 

Sjov viden
■ Der var allerede en anden, der hed Else Marie i musikverdenen. Så Else Marie Frank Pallesen måtte finde på noget. Hun skulle have et kunstnernavn. 
- Hvad vil du kalde dig?, lød spørgsmålet.
- Hmmm, jamen hvis jeg ikke kan kalde mig Else Marie, så Marie Frank måske?
Og sådan blev det.
En kunstner var født – eller i hvert fald et navn, der nogle år senere skulle storhitte med sangen Symptom of my time og i år 2000 modtage hele fire Grammyer for sit debutalbum Ancient Pleasures. Derudover hittede hun i store dele af verden med sangen Under the water.