Kunsten er et respektfuldt sprog

Han har skrevet sange siden han var 13 år. Nu er han 64 og udgiver for første gang en bog for voksne, som en forløber for måske tre romaner med udgangspunkt i de steder, han opholder sig mest. FrilandsLiv har mødt Peter A.G. Nielsen.
10-11-2017 10:21:47

Vi møder ham i Laven, nordøst for Ry med udsigt til Himmelbjerget. Peter A.G. Nielsen. Forsanger i popgruppen Gnags siden 1966 og en institution for sig i Danmark.

Han turnerer for tiden solo rundt i landet og har netop givet koncert i Horsens. Derfor passer det praktisk bedst, at vi mødes i Laven, hvor han har haft hus siden midt 80’erne.

- Jeg er jo i den heldige situation, at jeg selv kan vælge, om jeg vil bo i byen, ved vandet eller på landet, som her i Laven med udsigt til Himmelbjerget og islandske heste på græs.

- Det er ikke alle forundt at have den luksus, men det burde det være, understreger Peter A.G. og uddyber.

- Alle byboer trænger til det, vi har her ude på landet i ekstrem grad. De trænger til at få tempoet ned. At hilse på naboen og blive tvunget til at slå en snak af med en, der slet ikke minder om dem selv.

- At få lov at plukke et frisk æble, en sensommer morgen, hvor ens bare tæer bliver våde af duggen og slåbrokken varmer sammen med glæden ved at være til. Det bør alle få lov at opleve.

- Men det gælder også den anden vej.

- Bor man i en by, bliver man nødt til at være tolerant. Der er liv overalt, og byen er mangfoldig. Her møder du indvandreren på gaden, de travle forretningsmænd og de unge med ring i næsen og hullet tøj. Du møder de ældre damer med lilla hår, mødre på barsel og de studerende, der drøner afsted på deres cykler mod næste forelæsning.

- De er her alle sammen og det er også en luksus at få de impulser. Her følger man med konstant og har hele tiden det ene ben med inde i fremtiden. Det er her man oplever mangfoldigheden.

- Fuldstændig som i min have her i Laven. Haven er på en måde Nørrebro på smukkeste vis. Mangfoldig og fuld af forskelligheder.

Underfundige tekster og visdomsord

Peter A.G. har tydeligvis fået talt sig varm. Ordene strømmer ud og gang på gang mindes jeg om de skønne Gnags-sange med underfundige tekster og visdomsord mellem linjerne.

For han er der. Skarp ad pommern til og hurtig. Så hurtig, at jeg nogle gange lige må bede ham gentage eller forklare, hvordan han kom frem til den konklusion. For han ræsonnerer, henviser og bruger tillægsord, alt imens kroppen bevæger sig, fuldstændig som stod han på en scene og gav den som RytmeHans.

Han er på. Også selvom han flere gange rejser sig fra bordet og går en runde i køkkenet, for så at vende tilbage til bordet med Dagmartærten og kaffen i gamle musselmalede kopper.

Og til trods for, at han har svært ved at sidde stille. Svært ved roen og til tiden kan virke en lille smule utålmodig, så er følelsen af velkommenhed der. Følelsen af et hjem hvor man er, og hvor man kan være. Den er stor. Og snakken flyder. Mest fra Peter A.G. Lidt fra mig.

Og man fristes næsten til at bryde ud i sang sådan en solbeskinnet efterårsmorgen, hvor alting synes enkelt og ligetil og hvor man føler sig om dog noget beæret over, at skulle mødes med selveste Mr. Swing King.

»Det er den dejligste morgen i hundrede år… «

Når jeg bliver gammel….

Da Peter A.G. fyldte 60 år besluttede han sig for at prøve alt det, han måske tidligere havde sagt nej-tak til, samtidig med, at han holdt musikken i live.

Det har blandt andet medfødt en deltagelse i det populære TV2 program »Toppen af Poppen«, hvor Peter A.G. imponerede med sine versioner af andre kunstneres numre, ligesom klassiske Gnags sange, blev fortolket på fornemmeste vis.

Ligeledes er også bogen »Julekalenderen – en vinterbaders notater fra menneskehavet« en afprøvning af at kunne skrive til et voksent publikum. Peter A.G. har tidligere skrevet to børnebøger og håber at kunne udgive tre romaner henvendt til det voksne publikum med udgangspunkt i de tre steder i Danmark, han lever sit liv.

Lav sol….

Peter A.G. har aktivt besluttet sig for, at flytte spotten hen til det lyse hver dag. Gør man det, bliver der ifølge kunstneren, også plads til det mørke.

- Med et lyst ståsted, er man ikke bange for at bruge det, og så magter man også det mørke, siger han.

 

Behov for at fortabe sig

Peter A.G. har haft behov for at meddele sig hele livet.

- Hele min barndom kunne jeg fordybe mig i leg. Jeg gik ind i det og fortabte mig fuldstændigt.

- Senere i teenageårene blev det modsat. Pludselig tog jeg intet alvorligt. Kunne ikke fokusere og var hele tiden et andet sted i tankerne, end der hvor jeg var fysisk.

- Den følelse fra barndommen. Det at fordybe sig og fortabe sig, har været en livsnerve for mig. Jeg blev nødt til at finde noget, der kunne forblænde og forføre mig. Og det blev altså glæden ved sproget. Glæden ved at kommunikere primært gennem musik.

Allerede som 13 årig skrev Peter A.G. sine første sange og siden er det fortsat.

- Jeg går altid og laver sange. Hele tiden. Alt hvad jeg oplever. Mennesker jeg møder og taler med. Alt bliver omsat til en sang eller en bog, som jeg senest har forsøgt mig med i »Julekalenderen – en vinterbaders notater fra menneskehavet«, der er udkommet her sidst i oktober.

- Det er sangen, jeg leder efter. Men nogle gange finder jeg en historie, funderer Peter A.G. og giver eksempler fra både sine sange og senest bogen, der indeholder 31 kapitler – en til hver dag i december - med hver deres lille historie at blive klogere på.

Samtale gør os klogere

Og det med samtalen ligger Peter A.G. meget på sinde.

- Jeg kan godt lide at gå lange ture. Om det er her, ved Vesterhavet, eller i indre København. Alle steder oplever jeg, når jeg går. Og jeg kan sagtens gå i flere timer. Det er her, mine sange og historier bliver til. Her jeg møder mennesker med levet liv på samvittigheden, siger han.

- Og noget jeg kan se, at vores forfædre gjorde en dyd ud af, er samtalen. Samtalen mellem mennesker, der beriger og gør os klogere.

- Når vi taler sammen, finder vi ud af, at vi ikke er så forskellige, som vi måske går og frygter. Alle bidrager med deres udgave af livet og det gør os klogere at mødes og være sammen med mennesker, der ikke er som vi selv er.

- Derudover er det også vigtigt, at man giver sig selv lov til at opleve verden. Det kan man sagtens gøre på en gåtur i København eller Laven. Opleve og forstå.

- For der er ingen, der skal fortælle mig om verden. Jeg skal selv forstå den. Selv opleve og danne mig mine egne meninger. Verden er ikke teoretisk. Den skal opleves og nuancerne skal bevares.   

- På den måde er kunsten et fantastisk sprog. Den er respektfuld og giver folk lov til at lytte og føle hvad de vil. Man danner sin egen virkelighed, hvilket er vigtigt, lyder det fra Peter A.G. der har besluttet, at han – når han som gammel mand, er færdig med at turnere landet rundt med Gnags og solokoncerter – vil skrive tre bøger.

Planer om tre romaner

- Jeg har hele mit liv fortalt historier gennem sangen. Når jeg får tid, vil jeg gerne forsøge også at fortælle historier gennem det skrevne. Der er det muligt, at gå meget mere i detaljen og hvis alt går vel, få det meste med. 

Peter A.G. har planer om at udgive tre bøger.

- Jeg er i fuld gang med idefasen. Det skal være tre bøger. En fra hvert af de steder, jeg lever mit liv. En fra byen, en fra landet og en fra havet.

- At bo ved havet, hvor vi kun bor ganske få, er så pissekedeligt, at man pludselig får øjnene op for, at der sker alt muligt, smiler Peter A.G.

- Alting er så enkelt der. Jeg kender alle blomsterne, alle der bor i området og alt er så åbenlyst. Og så er havet det mest solidariske natur på kloden.

- Er jeg ked af det eller trist, tager jeg altid til havet. Havet hulker så vidunderligt sympatisk, at jeg ikke kan andet, end at blive i godt humør. Det er en vidunderlig følelse at se ud over det vidtstrakte hav og høre, hvordan vi kan hulke om kap. Jeg elsker det.

- Huset jeg har, er enkelt og indrettet uden anden varme end en brændeovn. Det er sundt at lære at være i noget, der er så simpelt og ægte. Det giver en fuldstændig ro i hele sjælen.

Univers af mangfoldighed

- På landet interesserer jeg mig for dyrelivet. Jeg påskønner naturens variation og glæder mig over, at roserne i min have dufter samtidig med, at de ser smukke ud.

- At jeg kan skabe et univers af mangfoldighed lige her uden for min dør, det værdsætter jeg meget. At jeg har både skov, prydhave, vildnæs, sø, urtehave og eng er da en luksus, alle burde være forundt.

- Jeg elsker at være her og kommer her heldigvis tit, fordi det ofte passer ind med en overnatning i turneplanen. Og så er jeg i haven.

- Det bringer mig i live at følge årets gang. Det er ekstremt livgivende, at naturen benytter hver eneste lille mulighed for overlevelse. For at spire og gro. Det sætter jeg stor pris på og har for længst forliget mig med, at naturen er her mere end jeg. Vi kan og skal ikke bekæmpe den. Vi skal leve i balance med den og på landet kommer du derfor i kontakt med noget helt basalt om, at der skal være balance i tingene. Det er livgivende.

Byen gør os tolerant

- Byen bliver interessant, hvis du sætter dig for at finde ud af, hvad menneskene er for nogen.

- Her oplever man det hele. Ensomheden, angsten, psykiske problemer, depression. Man bliver konstant mindet om det værste mellem mennesker, og alt konkurrerer om din opmærksomhed.

- Men man udvikler også en anden form for tolerance og bliver måske ikke så forskrækket over det anderledes og fremmede, som man gør, når man bor i mindre samfund.

- At bo i byen er som at stå med det ene ben i fremtiden. På landet er man tilbage til rødderne og på sin vis placeret med det andet ben i fortiden. Det er balancen derimellem, der er interessant, siger Peter A.G.

Familien er vigtigst

Til spørgsmålet om, hvor Peter A.G. oftest opholder sig, kommer svaret prompte.

- Min familie bor i København. Min kæreste og mine tre børn og fire børnebørn. Og derfor er jeg der mest. De er det vigtigste for mig og vi bruger meget tid med bare at være sammen.

Peter A.G. fik sit første barn som 19 årig og den sidste, da han var 51.

- Og ja, nu spørger du, om der er forskel på at få børn i de forskellige aldre. Og ja, det er der.

- Esther, som er 13 år og Anouskas og mit fælles barn er stillet et andet livsvilkår end mine to ældste. Esther lever med den viden, at hun formentlig ikke har sine forældre lige så længe som sine jævnaldrende, fordi Anouska og jeg – især jeg – var godt oppe i årene, inden vi fik hende, smiler Peter A.G.

- Det er et livsvilkår, hun skal kunne bære og jeg er meget bevidst om, at hun skal rustes, så hun kan klare sig selv. Det bør alle børn nu kunne – gamle forældre eller ej. Vi skal have noget selvværd og selvtillid ind i dem, og det får de ved, at vi viser dem, at vi tror på, at de kan, ved at stille krav til dem og ved at elske dem, som dem de er, understreger Peter A.G. og fastslår, at han ikke er i tvivl om, at Esther kan selv, hvis det er et krav.

- Men jeg har lige lidt, jeg skal nå endnu, smiler han, inden vi hopper i gummistøvlerne og tager en runde gennem det våde løvfyldte græs rundt blandt træer, prydplanter og krat for kort tid efter, at vende næsen østpå. Jeg mod Fyn. Peter A.G. hjem til familien i København.