Her vægtes små landsbysamfund højt

I Sønderborg kommune har man lavet en model for samarbejde med lokalsamfundene. Man har skabt den såkaldte Sønderborg-model, der sikrer samtlige landsbyer i kommunen en stemme i landdistriktspolitikken.
26-01-2018 15:41:05
I Sønderborg kommune forenes landsbybeboere, politikere og embedsmænd i en samlet struktur, der under navnet Sønderborg-modellen skal sikre landsbyernes stemme i landdistriktspolitikken uagtet politiske strømninger.
Her samles landsbybeboere, byrådspolitikere og embedsmænd i en hellig sløjfeformet treenighed om at skabe levende landsbyer med høj livskvalitet og stærkt sammenhold.
Siden kommunalreformen i 2007 har landsbyerne i Sønderborg kommune været organiseret i landsbylaug, der fungerer som landsbyens stemme udadtil, ligesom de udarbejder udviklingsplaner for hver enkelt landsby. I dag er der 34 landsbylaug i Sønderborg kommune.
 

Ildsjæle kan nedstemme politikerne

Fire gange om året mødes repræsentanter fra alle landsbylaug i det frivillige organ Landsbyforum. Fra dette organ sidder syv repræsentanter i kommunens Landdistriktsudvalg, hvis resterende medlemmer er fire byrådspolitikere, en person fra forvaltningen samt en sekretær. I udvalget kan ildsjælene nedstemme politikerne.
Med afsæt i 12 indsatsområder fordeler Landdistriktsudvalget således penge til udviklingsprojekter i dialog med landsbyernes repræsentanter og det kommunale embedsværk. Parallelt sørger kommunens Sekretariat for Landdistrikter for at sparre med landsbyerne om blandt andet fundraising og projektudvikling.
Tidligere formand for Landdistriktsudvalget Anders Brandt fortæller, hvorfor kommunen tilbage i 2007 bestemt sig for at skabe en ny struktur for landdistriktsudvikling.
- Set fra landsbyernes perspektiv stod vi med den udfordring, at vi fik en meget stor kommune med 75.000 indbyggere og én meget tydeligt defineret centerby. Der var fra begyndelsen en stærk politisk vilje til at give landsbyerne en væsentlig placering i udviklingen af den nye kommune. De første byrådsmedlemmer og borgmestre var nemlig klar over, at en vigtig del af at få en ny kommune til at hænge sammen bestod i at få landdistrikterne med. Udfordringen var at udforme en struktur, der virkede, og som alle kunne se sig selv i, siger han.
 

Stærkt bemandet landdistriktssekretariat

- Konkret er modellen derfor organiseret således, at vi hvert år har fire eller fem møder i Landdistriktsudvalget, og i forbindelse med dem er der også møde i vores Landsbyforum. Mødefrekvensen er passet ind efter møder i stående udvalg, byrådsmøder og andre ting, så det er en integreret del af Sønderborg Kommune. Vores landdistriktssekretariat hjælper til ved møderne. Lige nu er der tre medarbejdere i sekretariatet, men nogle gange bliver der hyret flere ind til indkommende projekter. Derfor har vi et af Danmarks stærkest bemandede landdistriktssekretariater, som alene arbejder med udvikling af landdistrikterne, forklarer Anders Brandt.
- Ideen er at samle kræfterne fra alle landsbyerne og styrke borgerne på landet, så landsbyerne har en modvægt til centraliseringen i Sønderborg. I en stor kommune med 75.000 indbyggere og én stor by som centrum er det vigtigt, at landsbyerne har en stemme. Måske er vores organisering af landdistrikterne Danmarks største demokratiske eksperiment siden kommunalreformen. Et eksperiment, som bygger på medborgerskab, der er integreret i det politiske, det administrative og det folkelige samarbejde, vurderer formanden og uddyber.
- Landdistriktsudvalget har fået stillet en pose penge til rådighed, så vi kan bevillige penge til projekter, landsbyerne gerne vil etablere. På den måde bliver der kanaliseret nogle millioner ud til landsbyerne, der kan udvikle deres steder.
- Det kan være mødesteder, legepladser eller vinterbadere, som gerne vil have et omklædningsskur. Byrådets bevilling giver mulighed for, at landsbyerne med landdistriktssekretariatets hjælp kan søge fonde. Sammen med frivilligt arbejde skabes værdier, der er fire gange større end bevillingen. Grundlæggende handler det meget om at skabe det gode liv i landsbyerne og en sammenhængskraft på tværs af generationer. I fremtiden skal vi også kigge på at skabe erhvervsudvikling og jobskabelse, så det ikke alt sammen centraliseres i Sønderborg, understreger Anders Brandt.
 

Tro på udvikling

Og strukturen har i særdeleshed sat gang i udviklingen.
Ifølge Anders Brandt er der skabet en genkendelig struktur, alle er en del af.
- Strukturen er en del af betingelsen for, at mange projekter bliver til virkelighed og vedbliver med at fungere, og den er så stærk i dag, at den kan bære eksempelvis bus- og færgedrift og drive en mølle. Samtidig har den skabt en tro i landsbyerne på, at man har mulighed for at udvikle sig, hvis man selv tager initiativ til at gøre noget.
- Vores uddeling af penge til landdistriktsudviklingen, er måske et af de stærkeste eksempler på borgerbudgetter i landet. Vi er inspireret af Porto Alegre i Brasilien, som er verdens førende i borgerbudgetter, og har haft besøg af lederen Oscar Pellicioli to gange, ligesom vi har besøgt ham to gange, fortæller Anders Brandt, der understreger vigtigheden af at have en basisstruktur, der er genkendelig for kommunens medarbejdere, borgerne i området og politikerne.
- Det er vigtigt at sikre, at strukturen ikke bliver lavet om hvert andet, tredje eller fjerde år ved kommunalvalget. I Sønderborg Kommune er der ikke ét eneste parti, der overhovedet kunne finde på at spare på dette område. Alle bakker om den del af kommunens dna, der indebærer, at landsbyerne skal have gode vilkår.
Anders Brandt håber, at flere kommunen vil lade sig inspirere af Sønderborgs måde at gøre tingene på og understreger, at det er vigtigt at skabe en stabil struktur og en politisk konsensus omkring modellen, ligesom det er meget vigtigt, at der er en administrativ kapacitet, som kan støtte op om det frivillige engagement.
- Ellers render de bare panden mod en mur. Kapaciteten i vores landdistriktssekretariat er vokset fra en halv stilling til nuværende tre medarbejdere. På den måde kan vi tage ud og hjælpe landsbyerne, når de kommer med ønsker og vejlede dem i at søge fonde eller lignende.
 
Mjels Sø
■ Mjels Sø er et 55 hektar stort naturområde på Als syd for Nordborg. Her genskabtes i vinteren 2005-2006 efter mere end 100 års dræning et søareal på 45 hektar omgivet af 10 hektar bredzone til glæde for dyr, planter og ikke mindst lokalbefolkningen. Samtidig blev kvælstofbelastningen af Lillebælt reduceret væsentligt.
■ En sti langs hele søens nordlige side giver ideelle muligheder for at følge naturens genindvandring, og fra den bevarede randkanal kan opleves et rigt fugleliv. I begge ender af søen er der p-pladser med borde og bænke.

 

 Besøg Mjels Sø
■ I pumpehuset ved Mjels Sø kan man finde mere information om søens historie og natur, og madpakken kan nydes i tørvejr. Nær søbredden ved pumpehusets parkeringsplads er der borde og bænke. Fra parkeringspladsen kan søstien følges østpå langs søens nordside, hvor man får et fredfyldt indtryk af den gamle randkanal og kommer tæt på både gæs, ænder og lappedykkere.
■ Vandreturen frem og tilbage langs Mjels Sø er 4,5 km lang.