Har skrevet dagbog siden 1952

Erik Bech Jakobsen fra Venø nær Struer har skrevet dagbog, siden han var 13 år. Indtil videre har det resulteret i tre bøger, og han deler til hver en tid glædeligt ud af sin store viden og hukommelse.
24-01-2018 15:07:47
»Texas’ gule rose« med Preben Uglebjerg strømmer ud af den gamle grammofons højtalere.
- Kender du den, spørger Erik Bech Jakobsen forventningsfuldt, inden han skifter til Four Jacks og »Waterloo«.
- Det er klart mine favoritter, og Tove og jeg hører dem tit, når vi sidder her i stuen med hver vores lille opgave.
Tove nikker godkendende. Erik renskriver sine dag-
bøger og Tove knipler. Sådan har det været i adskillige år, og hjemmet vidner om stor begejstring for håndarbejde samt for at samle og dokumentere.
 

Gjorde som pigerne

Erik Bech Jakobsen blev født på Venø i 1939. En lille ø i den vestlige del af Limfjorden lidt nord for Struer. Han kom ud og tjene på en bondegård på øen som 13 årig og begyndte kort derefter at skrive dagbog om sine oplevelser.
- Jeg har skrevet stort set lige siden. Om alt hvad jeg oplever. Stikord om nyheder, sportsresultater, hvad vi har fået at spise, hvordan vejret har været. Lidt om det hele, siger Erik Bech Jakobsen og forklarer, at han begyndte, fordi det var noget, de omkringboende piger gjorde.
- Dagbøger var sådan noget for piger dengang. De gik der arm og arm og fnisede af deres historier, og havde det ene hemmelighedskræmmeri efter det andet.
- Jeg tænkte, at hvis de kunne have det så sjovt med det, så kunne jeg vel også, og så gik jeg i gang, fortæller Erik Bech Jakobsen, der senere også blev inspireret af filmen »Anne Franks dagbog«.
- Jeg kan slet ikke lade være, og i dag skriver jeg faktisk flere gange om dagen. Jeg bruger den jo også som en form for kalender, og så fylder jeg ind i løbet af dagen.
Så kan jeg bedre huske det, smiler Erik Bech Jakobsen, der de senere år er begyndt at renskrive det hele på computeren.
 

Genoplever når det renskrives

- Jeg har skrevet pænere, lad os sige det sådan, så for at andre kan få glæde af mine optegnelser, er det nødvendigt, at det kommer i en læselig udgave. Men det er nu også en fornøjelse for mig selv. For jeg går jo hele mit liv igennem igen, når jeg sidder og skriver de gamle notater ind, siger Erik Bech Jakobsen, der indrømmer, at det sommetider tager lang tid.
- Jeg kommer jo til at dvæle ved historierne, når jeg læser dem. Og så skal jeg måske lige op og finde et avisudklip, jeg kan huske, jeg har liggende eller måske et citat fra en gammel salme.
- Dem kan jeg nu stort set uden ad stadigvæk, lyder det fra Erik Bech Jakobsen, der ikke er bleg for at recitere et par vers, han finder passer til lejligheden.
- Jeg synes, det er sjovt, at jeg stadig kan huske alle de salmevers, vi skulle lære uden ad i skolen. Og så elsker jeg at fortælle historier.
Gemmer kort og telegrammer
Og historier bliver der fortalt. Både fra det netop afholdte guldbryllup, hvor der var samlet over 100 gæster fra nær og fjern til børnenes og egne konfirmationer.
- Både Tove og jeg har stadig alle vores telegrammer, fra da vi blev konfirmeret. Og vi har da også gemt alle julekort, vi har modtaget gennem årene.
Erik Jakobsen åbner et vitrineskab, hvor kortene ligger stablet og bundtet, så han kan overbevise om, at han har ret.
- Det er sjovt at gemme og tage frem ved forskellige lejligheder. Det kan vi godt lide, siger han og åbner endnu en skabslåge.
- Her har vi avisudklip. Jeg gør det stadig – klipper ud fra avisen – når der er noget, jeg tænker kan have interesse også senere hen. Det er altid godt at have liggende, smiler han og roder lidt i de utallige bunker af udklip, der optager pladsen både i skabe, skuffer og på reolen.
 

Alle information på et sted

Et ganske kort øjeblik kan man næsten ikke undgå at føle en smule medlidenhed med de efterkommere, der en dag om forhåbentlig mange år, skal rydde op efter Tove og Erik Bech Jakobsen. For her er virkelig samlet.
Kort og godt, er der vel samlet alt, hvad der er værd at vide. For det kyndige øje, vil det være muligt at finde information om stort set alt fra perioden siden Anden Verdenskrig. Der er samlet og der er gemt.
Noget er samlet i ringbind og placeret sirligt på reolen. Meget er samlet i bunker. Bunker Erik Bech Jakobsen kender og ved præcist, hvad der ligger i. Og han nyder at dele sin viden og interesse.
Noget der igennem årene har resulteret i indtil videre tre bøger.
 

Har skrevet tre bøger

- Jeg har skrevet ned, hvad jeg ved, siger han.
- Blandt andet om mine år på Venø. Hvad der skete, hvem der kom til øen, hvordan livet i det hele taget var sådant et lille sted tilbage i 1950-60’erne.
Erik Bech Jakobsen har ligeledes samlet informationer om området, han og Tove har boet i det sidste godt halve århundrede og han har beskrevet livet som bondedreng.
Tove og Erik Bech Jakobsen har været gift siden 1966 og har boet på ejendommen på Birkildevej i Struer i 51,5 år. De har haft 50 køer og solgte mælkekvoten tilbage i 2000, hvorefter de udelukkende fokuserede på at have kvier. Dem havde de frem til 2012, og i dag består bestanden alene af syv får og fem høns.
- Lidt dyr på gården skal vi have, siger Erik Bech Jakobsen, inden han stolt viser besætningen og de gamle maskiner frem.