- Før var jeg bare en bonderøv

Han sagde ja til »Landmand søger kærlighed« i en alder af blot 25 år. Steffen Christiansen fra Thy er træt af fordomme om landmænd, og så savnede han den rette pige til at slå sig ned med på familiens gård. Nu har han fundet kærligheden – endda i Thy.
Steffen Christiansen er både til arbejdet med dyrene og i marken. Men han er især vild med at følge udviklingen hos de helt små grise. Foto: Ditte Birkebæk Jensen
08-11-2017 10:15:23

Han holder den ivrige Cocker Spaniel Laika for mig, selvom jeg som landbrugsjournalist hilser på flere hunde end mennesker. Han spørger, om jeg kan tåle røg og åbner havedøren, inden han tænder sin North State-cigaret og han henter roligt en klud, da jeg formår at hælde kaffen på bordet i stedet for i den kop, han har sat frem til mig.

Man forstår godt de 95 håbefulde piger, der i sommer sendte kærlighedsbreve til den unge landmand fra TV 2-programmet »Landmand søger kærlighed«. 25-årige Steffen Christiansen fra Tilsted-området i Thy er helt nede på jorden og virkelig sød.

Hvis man er fast seer, så kender man også det karakteristiske smil, jeg møder, da han tager imod mig i døråbningen på den gård, som danner rammerne om thyboens liv, og som er alfa omega for fremtiden og kærligheden.  

Når Steffen Christiansen overtager Tilstedgaard, vil han blive tredje generation og gården kan få titlen »slægtsgård«. Her ses nuværende generation med Steffens far Torben Christiansen og den forhåbentligt fremtidige generation Steffen og kæresten Isabella.

Familiegården

Egentlig skulle vi have mødtes i traktoren, da de har travlt på den maskinstation, Steffen arbejder for, når han altså ikke lige er ude ved gårdens 450 søer i stalden. Men måske til mit held har regnen den dag gjort markerne ufarbare.

For i stedet er jeg kommet ind i varmen i det allerhelligste. Familiegården Tilstedgaard, som har grise og planteavl, og hvor Steffen har planer om at blive tredje generation, når faren Torben Christiansen drosler ned. Når en gård opnår overtagelse af tredje generation, kan Tilstedgaard blive betitlet som slægtsgård. Et sted, Steffens far købte af sin far i 1997 og hvor den ene onkel også er fast medarbejder.

- Jeg har altid været her, og dét sidder så dybt i en. Jeg kan ikke forestille mig, at andre end jeg eller familien skulle bo her. Alle i familien siger: »Det er vores grise og vores gård«, også min farfar, selvom de er flyttet herfra. For os er familie også arbejdet, så gården er lidt ligesom familie, og det kan man ikke undvære, forklarer Steffen Christiansen. 

Med en klar plan for hus og beskæftigelse på plads skulle man umiddelbart tro, at landmandens liv var væsentligt mere velforankret end andres på hans alder. Men det har været lidt af en mission at finde en kæreste, som vil bo midt i Thys øde landskab med gårdens medarbejdere til kaffe hver formiddag og en Steffen, der i højsæsonen arbejder de fleste af døgnets timer. Alligevel rykker det ikke på hans udgangspunkt.

 

Savnede kærligheden

- Jeg kan godt lide trygheden ved en kæreste, og jeg har længe været klar til at falde til ro og være lidt voksen og ikke bare en drengerøv, siger Steffen Christiansen med et grin.

Jagten på kærligheden er som regel sket på byture med drengene, hvor han har snakket med piger, når øllene var blevet mange nok. Steffen har også haft et par kærester, men ikke nogen, der er blevet hængende. Ofte har de i længden ikke kunnet affinde sig med, hvor meget tid han brugte på at arbejde.

- En kæreste skal kunne respektere, at jeg ikke altid kan være hjemme på bestemte tidspunkter. Modsat må hun gerne selv få en stor karriere og også gerne have interesser udenfor landbruget, så det hele ikke handler om det. Herhjemme har vi heller ikke faste spisetider, det hedder mere noget i retning af mellem 18.00-22.00, siger han og refererer til sin mor, som godt ved, når de har travlt i marken eller med dyrene.

Steffen Christiansen begyndte derfor at slå tanken om en kæreste lidt hen. Men drømmer alligevel om at slå sig ned og have børn, inden han rammer de 30 år. 

Bare en bonderøv

I foråret havde thyboen pludselig en caster i røret. TV 2 søgte nye deltagere til underholdningsprogrammet »Landmand søger kærlighed«, og kammeraterne havde i sjov endnu engang tagget Steffen i et Facebook-opslag, som de havde gjort de øvrige år, hvor programmet har været vist.

- TV 2 havde set min profil og ville have mig med, men jeg sagde til casteren, at det ikke var noget for mig. Hun blev ved, og spurgte til sidst, hvad jeg havde at miste. Hun kunne lige krænge den, og så fik jeg at vide, at der var mange tilmeldte. Jeg havde jo ingen kæreste, og så sagde jeg til sidst ja. Men jeg havde virkelig ikke troet, jeg ville blive en af de endelige seks landmænd, siger Steffen Christiansen.

Casteren holdt fast i thyboen – og fra den ene dag til den anden rykkede tv-hold og Danmarks befolkning helt ind på livet af den unge gut. Noget, han lige skulle vænne sig til.

- Hurtigt kommer man ind på de her mennesker, og glemmer lidt kameraet, for vi havde det rigtig sjovt. Men da det skulle sendes, var jeg virkelig nervøs for, hvad resten af Danmark tænkte om mig – og om jeg ville blive udstillet som en mærkelig type, fortæller Steffen Christiansen, der ikke på det tidspunkt vidste, hvem de andre landmænd i programmet var.

I dag er han ganske rolig ved programmet. Han har kun fået venskabelige drillerier fra venner og så er han ellers blevet aldeles populær hos det modsatte køn. Han modtager stadig mange beskeder fra fremmede kvinder over hele landet på både Facebook og sms.  

- Før var jeg bare en bonderøv. Man forstår pludselig ikke, at piger syntes, jeg var en underlig en, når jeg sagde, jeg var landmand. Sådan er det åbenbart slet ikke længere, siger han og smiler helt undskyldende. 

Fotos: Ditte Birkebæk Jensen

Landbrug og fordomme

Selvom Steffen har været i forhold før, så synes han, at fordomme om erhvervet og landmænd har spændt ben for ham. I TV 2-programmet så han derfor også en mulighed for at vise, hvad en landmand laver, og at han ikke er hverken et dårligt menneske eller kæreste af den grund.

- Jeg har oplevet hos så mange piger og andre også, at de hader landbruget. Det er et tabu at være landmand. Vi får at vide, at vi fylder på vejene, og at vi behandler dyrene dårligt. Folk forstår slet ikke, at vores dyr aldrig har prøvet andet, og vi behandler dem ordentligt, ellers ville de slet ikke vækste, siger han og hiver en ny cigaret ud af æsken.    

Fordommene har naget ham og gør det stadigvæk, hvis han ser erhvervet blive udskældt uberettiget på for eksempel Facebook.

- Da jeg i forbindelse med landbrugsskolen var fire måneder i USA, var det helt anderledes. Lige meget hvor vi kom, så blev vi som landmænd mødt med respekt. Sådan er det overhovedet ikke her, siger han.

Steffen håber, at der kommer mere tv, hvor landmænd er i fokus og bliver fremstillet som i TV 2-programmet, men hvor det også handler mere om deres arbejde i marken og med dyrene. På den måde tror han, at kløften mellem forbrugere og landmænd måske kan mindskes. 
 

Leder efter sted

I programmet besøger pigerne og Steffen en landejendom, som det er meningen, han skal flytte ned på, inden han overtager Tilstedgaard. Nu er det planen, at huset skal rives ned og at jorden skal bruges til afgrøder. Arbejdsdagene blev lange og istandsættelsesplanerne for omfattende, så nu handler det igen om Tilstedgaard.

- Jeg vil gerne, at mine forældre vil bytte sig til det sted, jeg og en kæreste finder. Det kan godt være, at jeg kan lide det sted, men de skal også kunne se sig selv der. Så det er et fællesprojekt. Jeg kan godt leve med at bo der i ti år, så længe de vil bo der, når jeg skal overtage gården her.

Derfor er Steffen og familien allerede i gang med at kigge på andre ejendomme i området, hvor både han og forældrene kan se sig selv.

-  Min far siger, han vil blive ved, til han er 75 år, siger han med et grin.

- Så vi kunne godt tænke os at finde en gård tæt på, hvor vi kunne få alle grisene op og have fuld egen produktion med slagtesvin. (Lige nu feder de op til 30 kg, red.). Men vi overvejer også måske at udvide den eksisterende produktion her og lave et I/S med min far og jeg.
 

TV gav bid

Når man tænker på, at de to tilbageværende piger, Steffen vælger i »Landmand søger kærlighed«, er fra henholdsvis Korsør og Silkeborg, er det mærkværdigt at få at vide, hvor Steffens nuværende kæreste kommer fra. 24-årige Isabella, som han kigger på fælles ejendom med, og som også er på Tilstedgaard i dag, er nemlig fra Tved i Thy. Det er omtrent tyve kilometer fra slægtsgården.

Historien om Isabella er også infiltreret af TV 2 programmet, selvom de to faktisk har gået på samme folkeskole. Steffen fik for alvor øje på hende et par år tilbage, fordi hun er søster til en kammerats kæreste. Han syntes, hun så sød ud og kontaktede hende. De skrev lidt sammen, men det blev ikke til hverken et møde eller noget seriøst dengang.

Men da Steffen kom i tv i forsommeren, skrev Isabella til ham igen.

- Jeg afviste hende. Det var jo virkelig dårlig timing, og jeg går ikke ind til noget halvt. Og det fandt hun også ud af, da jeg ikke gav svar fra mig, mens vi optog, siger Steffen, som også forklarer, at al fokus var på programmet i den periode.  

Den kolde skulder, blev dog mere lun, da han vidste, at det ikke blev nogen af pigerne i programmet. Så han skrev til Isabella efter weekendturen med Nadia (den udvalgte pige i programmet, red.)

- Jeg var ikke forelsket i Nadia, men jeg var rigtig glad for hende på det tidspunkt. Men hun fortalte mig, da kameraet var slukket, at hun ikke ville have børn. Det var ligesom at tage den her kop, og så bare smide den på gulvet, siger Steffen Christiansen, og knuger den hvide kaffekop.


Vil landlivet

For Isabella viste TV 2-programmet flere sider af Steffen, og især at han mente det med kærligheden seriøst. Derfor har de to, lige siden Steffen igen tog serven, været uadskillelige. Hun bor dog i Mariager lige nu, hvor hun arbejder.

- Hun kender til landbruget og har ikke noget imod det. Og så er hun et stort familiemenneske og vil tilbage hertil, hvor hele hendes familie bor. Men det er jo stadig meget nyt, siger Steffen, som dog med et smil ikke helt kan skjule glæden. 

Isabella ønsker dog ikke at medvirke i Steffens »offentlige« liv, men da vi skal fotografere ham udenfor slægtsgården, er den ombejlede landmand pludselig væk.

Jeg når at spørge faren, om han mon er flygtet fra mig efter at jeg har spildt kaffe og bombarderet ham med timevis af spørgsmål om hans kærlighedsliv. I stedet kommer Steffen tilbage med en lyshåret, køn og lidt genert pige i hånden.

- Isabella vil alligevel godt være med, siger han med stolthed i stemmen, og sammen går de hen foran døren til den gård, hvor fremtiden og kærligheden skal blomstre.