Keramiker med hang til heste

Rikke Oppermann er bidt af både islandske heste og keramik. I mere end 25 år har hun slået de to interesser sammen og laver næsten altid keramik med heste som motiv.
13-04-2019 11:12:33

Rikke Oppermann, keramiker med base i Møldrup lige nord for Viborg, uddannet fra Aarhus Kunstakademiet i 1984 og stort set lige siden, været fascineret af at lave kunstværker med heste. Specielt den islandske hest har vundet hendes hjerte.

- Når man først har prøvet at ride nogle spændende gangarter, så er man solgt, siger hun som begrundelse for, hvorfor det er islænderen, der er blevet den foretrukne.

- Man siger jo, at tølt ikke er en gangart, men en gave. Det kan jeg fuldstændig tilslutte mig, smiler Rikke Oppermann.

 

Nem at have med at gøre

- Jeg begyndte i sin tid på almindelige ponyer og har også reddet dansk varmblodsheste, men den islandske hest, er så nem at have med at gøre, at når først man er kommet i gang med den, så duer det andet slet ikke, griner hun og understreger, at hun godt ved, at smag og behag heldigvis er forskellig.

- For mig skyldes det også det sammenhold, der tit er omkring den islandske hest. Det foreningsliv der er – alle arrangementerne. Det vægter jeg meget højt, siger den hesteglade keramiker.

 

Livsstil med naturoplevelser

Rikke Oppermann købte sin første islandske hest tilbage i 1993, 32 år gammel.

- Det var faktisk lidt tilfældigt, men i dag har jeg fem heste, hvoraf de to er føl. Fire af dem er hjemmeavlede, så den del af det, nyder jeg også meget.

- Den islandske hest er det helt rigtige for mig. Jeg elsker at ride ture og værdsætter, at jeg bare kan læsse hesten i trailerne - tage ud og ride en tur, og så køre hjem igen. Det hele er nemt og ligetil.

Ifølge Rikke Oppermann bliver det at ride islandsk hest en livsstil, der også omfatter naturoplevelser og sammenkomster.

- De fleste, der rider islandsk hest, er meget sociale og nyder at deltage i forskellige arrangementer. Der er alt fra fælles skovture til rejser til Island. Naturen der er storslået og meget imponerende.

 

Rikke Oppermann, keramiker med base i Møldrup lige nord for Viborg, uddannet fra Aarhus Kunstakademiet i 1984 og stort set lige siden, været fascineret af at lave kunstværker med heste. Specielt den islandske hest har vundet hendes hjerte.

- Når man først har prøvet at ride nogle spændende gangarter, så er man solgt, siger hun som begrundelse for, hvorfor det er islænderen, der er blevet den foretrukne.

- Man siger jo, at tølt ikke er en gangart, men en gave. Det kan jeg fuldstændig tilslutte mig, smiler Rikke Oppermann.

 

Nem at have med at gøre

- Jeg begyndte i sin tid på almindelige ponyer og har også reddet dansk varmblodsheste, men den islandske hest, er så nem at have med at gøre, at når først man er kommet i gang med den, så duer det andet slet ikke, griner hun og understreger, at hun godt ved, at smag og behag heldigvis er forskellig.

- For mig skyldes det også det sammenhold, der tit er omkring den islandske hest. Det foreningsliv der er – alle arrangementerne. Det vægter jeg meget højt, siger den hesteglade keramiker.

 

Livsstil med naturoplevelser

Rikke Oppermann købte sin første islandske hest tilbage i 1993, 32 år gammel.

- Det var faktisk lidt tilfældigt, men i dag har jeg fem heste, hvoraf de to er føl. Fire af dem er hjemmeavlede, så den del af det, nyder jeg også meget.

- Den islandske hest er det helt rigtige for mig. Jeg elsker at ride ture og værdsætter, at jeg bare kan læsse hesten i trailerne - tage ud og ride en tur, og så køre hjem igen. Det hele er nemt og ligetil.

Ifølge Rikke Oppermann bliver det at ride islandsk hest en livsstil, der også omfatter naturoplevelser og sammenkomster.

- De fleste, der rider islandsk hest, er meget sociale og nyder at deltage i forskellige arrangementer. Der er alt fra fælles skovture til rejser til Island. Naturen der er storslået og meget imponerende.

 

Ler er det skønneste materiale i verden

Rikke Oppermann er et af de mennesker, der har tegnet sig gennem skoletiden.

- Jeg har lavet alle mulige ting og sager med mine hænder, så da jeg besluttede mig for at tage på højskole, skulle det naturligvis være en af de højskoler, der tilbød noget med kunst og kunsthåndværk.

Rikke Oppermann fandt sin identitet på keramikværkstedet på Vrå Højskole.

- Jeg tilbragte vel omkring 90 procent af min vågne tid der. Jeg mødte alt det gode højskolen kan, fantastiske lærere, det levende ord, håndværket og så videre. Højskolen gjorde udslaget til, at jeg valgte at tage på kunstakademiet.

For ikke at skulle presses for meget økonomisk, er Rikke Oppermann også uddannet folkeskolelærer og har undervist på både højskole, efterskole, produktionsskole og i folkeskolen.

- Jeg har hele tiden haft mit firma med produktion af keramik ved siden af mine lærerjobs. De to fag supplerer hinanden så fint, siger hun.

- Både umiddelbart på den måde, at keramikken kan bruges i undervisningen, men også fordi jeg nyder, at jeg med min keramik kan sætte et punktum og sige: Nu er den færdig. Jeg kan se, hvor jeg er kommet til, og jeg kan se det færdige resultat. I arbejdet med mennesker bliver jeg aldrig færdig, og den vekslen er skøn, smiler Rikke Oppermann og tilføjer, at hun nu heller aldrig bliver helt færdig med keramikken.

- Nej, når nu jeg hører mig selv sige det, så passer det jo ikke helt, for der er jo altid noget nyt, der skal udforskes, siger hun, trækker på skulderne og griner hjerteligt.