Page 19

FrilandsLiv - Tirsdag den 22. august 2017

19 hvad vi spiser i dag, om det så er økologi, konventionelt eller hvad det er. Jeg glæder mig over, at Thalia kommer til at vide, hvor maden kommer fra, og hvordan dyr har det, inden de slagtes, siger Louise Vindelbo Povlsgaard. Fra Fifa til fastelavn Det har været vigtigt for familien at gøre en indsats for at blive en del af lokalsamfundet. Udover at være med i foreningslivet valgte de også at blive gift, og at datteren skulle døbes i Lydum Kirke. - Vi havde da vendt, om vi skulle giftes i Vemb eller København, men så tænkte vi nej, nu prøver vi at skabe vores eget fælles fundament og historie, og så var der ikke noget mere perfekt end at gøre det i Lydum Kirke, siger Jan Larsen. Parret sørger også for at være med til lokale fællesspisninger og har blandt andet været med til fastelavnsfest som de eneste udklædte voksne. En aktivitet, som ligger milevidt fra dem, de lavede i Sydhavnen, hvor gåture med hunden og aftener foran fjernsynet med Fifa mere var på programmet. - Du kan tage det på to måder, synes jeg. Enten kan du være åbensindet, eller du kan pakke dig væk med din familie. Vi har valgt at være udadvendte og med hjælp fra naboer har det været nemmere at involvere os, forklarer Jan Larsen, som understreger, at han dårligt har nået at savne København med de mange husprojekter og lokale aktiviteter. Faldet på plads Selvom de to har måttet forventningsafstemme med hinanden og tilpasse sig undervejs, er de i dag glade for deres nye fælles liv på landet, hvor de håber på at skabe de perfekte rammer for et familieliv. Jan Larsen bliver en bedre og bedre håndværker og vestjyden har sænket skuldrene. - Vi har lært at sige »ja« til hinanden, for vi har begge været i kulturchok af dimensioner. Men med tiden har vi lært at forstå hinandens værdier, forskelle og ophav og formået at supplere hinanden og være gode for hinanden, siger Louise Vindelbo Povlsen. De håber, at deres børn kan vokse op med lidt fra begge verdener og skal også lære hovedstaden at kende, men med omgivelserne i Lydum som udgangspunktet. For de planlægger at få flere. - De skal nok nå at se tablets og computere nok, men hvis vores børn kan blive lige så glade for naturen, og vi kan give glæden ved det her lidt videre, så vil jeg være endnu mere lykkelig, end jeg er nu, slår Louise Vindelbo Povlsgaard fast. På sigt satser parret på, at Jan Larsen kan få et job lidt tættere på Lydum. Derudover er det et stort emne for familien, at folkeskolen i Nørre Nebel består, så Thalia og eventuelle søskende kan gå der. En lokal folkeskole kan måske også kaste et par jævnaldrende vennepar af sig, håber de, men ellers er de fortrøstningsfulde for fremtiden. AF DITTE BIRKEBÆK JENSEN Louise Vindelbo Povlsen elsker sin have, hvor hun og Jan har anlagt græsplæne, blomsterbed og køkkenhave. Ænderne er gode til at spise dræbersneglene. Både datteren Thalia Povlsgaard Larsen på seksten måneder og far Jan Larsen trives hjemmevante på deres helt egne traktorer.


FrilandsLiv - Tirsdag den 22. august 2017
To see the actual publication please follow the link above