Page 20

FrilandsLiv - Tirsdag den 18. april 2017

20 hun først rigtig kendt efter, at hun den 10. september 1982 blev hentet ind på Christiansborg og udnævnt til indenrigsminister i Poul Schlüters første regering. I hele forløbet havde Danmark haft fem socialdemokratiske regeringer. Efter folkeafstemningen i oktober 1972, hvor statsminister Jens Otto Krag havde udpeget Anker Jørgensen til sin efterfølger, fulgte der i alt fem Anker Jørgensen-regeringer. Kun afbrudt godt et år af regeringen Poul Hartling, der blev dannet efter jordskredsvalget i 1973 og kun var regering fra den 19. december 1973 til den 29. januar 1975. Så tog Anker Jørgensen igen over og tog senere i et år Venstre med i regeringen. - Der var mange møder i København i Landsforeningen, men også utallige møder med blandt andre Eva Gredal, der var socialminister i Anker Jørgensens rene socialdemokratiske regering, siger Britta Schall Holberg. - Det var en hæsblæsende tid med mange reformer på området, og privat var der også en mand og to børn at passe på og se noget til. Populær socialformand Mødedeltagerne i KL og i ministerierne oplevede mange gange, at der ved siden af Britta Schall Holbergs plads måtte sættes to ekstra stole til en lift med den nyfødte søn Jacob, der også fra tid til anden skulle pusles og have lidt at spise i en mødepause. - Venstre havde pæne valg ved kommunalvalgene i halvfjerdserne og havde i perioder formandsposten i KL, siger Britta Schall Holberg. Det førte jo til mange møder med især skiftende socialministre og indenrigsministre. Med den centrale placering i KL blev der også lagt mærke til Britta Schall Holberg ved årsmøderne i Aalborg. Her udfoldede den tidligere generte unge dame sig til en taler, der blev lyttet til og som kunne holde en forsamling på over 1.000 delegerede i ånde. Dengang som nu bliver der lyttet til Britta Schall Holberg. Også når hun er uenig med sit parti. Ofte svinger hun krabasken. Og det vil hun sikkert blive ved med i mange år. Så fortsættelse følger … AF LEIF HANSGAARD Hagenskov som kulisse I 2005 blev Britta Schall Holberg igen opstillet og valgt til Folketinget, hvor hun sad indtil valget i 2011 og ikke genopstillede. I dag er hun fuldtidsbeskæftiget som administrator af Hagenskov Gods, som hun i 2009 overdrog til sin søn, advokat Jacob Caroc Schall Holberg. Det smukke gods var kulisse i Ole Bornedals film om krigen i 1864. Godsets bygninger og avlsgårdsanlæg udgør en central del af dramaet om den tabte krig. Optagelserne fandt sted i sommeren 2013, og sønnen Jacob havde fornøjelsen at være med i flere dele af serien. - Da jeg hørte, at mange bliver over 100 år, tog jeg en rask beslutning om at blive 115 år, siger Britta Schall Holberg. På den daglige runde på godset har hun følgeskab af Thoms, der er en engelsk collie. Oppe i stuerne har hun en lille Yorkshireterrier, der hedder Frederik. Til godset hører i alt syv udlejningsboliger. Der er mulighed for at leje erhvervslokaler, ligesom de fleste boliger lejes som kombineret bolig og erhverv. Britta Schall Holberg har stadig sin omfattende foredragsvirksomhed og er derudover blandt andet formand for Danmarks Kartoffel Råd og medlem af Dansk Landbrugsmuseum. Hun er fast skribent ved Lokalavisen Assens, Fyens Stiftstidende og Fyns Amtsavis og siden 2011 medlem af Venstres Hovedbestyrelse. -ard ...at blive 115 år... Det er en erfaren dame, der i dag bestyrer Hagenskov Gods. Meget har Britta Schall Holberg lagt bag sig, men hun har fortsat blikket rettet mod fremtiden. B


FrilandsLiv - Tirsdag den 18. april 2017
To see the actual publication please follow the link above